Fanget i en lavine! – Val Thorens – “Les 3 vallées”

”I lavinen i Val thorens, troede jeg, at det ville blive mit sidste skiløb!”

Fanget i en lavine i Val Thorens i 2019, i dag er det 2 årsdagen for at jeg på en skiferie, til min store skræk startede en lavine, og blev revet med ned i den.

Påsken 2019

Påsken 2019 var over os, og påskeferien var reserveret til noget af Europas højeste og muligvis også bedste skiløb! Jeg havde glædet mig og virkelig set frem til turen, turen var arrangeret gennem gymnasiet, så der var lagt i ovnen til fantastisk skiløb om dagen og mindst lige så fantastisk afterski!

Afrejsedagen fra Danmark var endelig i dag, og vi havde nu kun 21 timers buskørsel mellem os og den euforiske alpeluft. Busturen var som busture nu engang er, og ikke mindst som man kunne forvente af ca. 55 festglade gymnasieelever udstyret med 2 soundbokse og med (hvad onde tunger vil kategoriserer som, alt for mange øl fra grænsen), alt i alt en yderst festlig bustur til de franske alper.

Da den 21 timer lange bustur endelig lakkede mod enden og vi langt om længe kunne se de 3 dale og Val Thorens, var humøret atter højt og ens røvballer blevet møre. IndlogeringenLes Olympiades, genial placering i forhold til mad og eftermiddags- og aftenarrangementer, og endnu bedre placering i forhold til pisten kun cirka 300 meter. Et ganske fornuftigt hotel, taget prisen i betragtning -dog måske ikke ligefrem 3-stjernet ud fra min egen personlige vurdering, men der var hvad der skulle være og personalet var da løsningsorienteret i forhold til de få mangler der måtte være. Efter indlogeringen valfartede dem uden det fornødne udstyr, til en af de utallige skibutikker i Val Thorens, som også tilbyder skiudlejning. Os andre med udstyr, vi kunne lige nå at få det sidste ud af dagen på de 140 km piste Val Thorens råder over, og med det udvidede liftkort, som giver adgang til ”De 3 Dale” plus den ”fjerde” dal, Orelle og dermed over 600 kilometer piste.

Efter at have pudset formen af den første dag, kunne jagten på den gode offpist og det bløde puddersne starte. Vejret havde ikke helt været med os i ugen op til påskeferien, der var ikke faldet ny sne i et par dage inden vores ankomst, så vi måtte være eventyrlystne og kreative for at finde offpist der var noget værd. Påsken bød på varmt vejr om dagen og kolde temperaturer om natten, så alt det offpist vi kunne finde mellem lifterne og lige i nærheden var både udkørt og hardpacked. Forhold der gjorde skiløbet lettere udfordrende, og resulterede i adskillelige styrt, heldigvis uden skader!
I takt med at frustrationerne over det næsten 5 centimeter tykke lag chrust, der gjorde at man enten skøjtede ovenpå ”isen” eller spontant brød igennem og fik skiene fanget i en dum vinkel, der fik en ud af balance, steg, blev jeg utålmodig og insisterede på at jagten på god offpist skulle fortsætte men min makker takkede nej til at fortsætte skuffelserne.

Jagten på bedre

Min utålmodighed og brændende lyst til at finde noget godt offpist og god sne, fik mig til at glemme alt viden jeg havde om laviner og faren ved dem. Jeg stod ved liften Cascades og kiggede op i terrænet og fik øje på noget der ikke så ligeså spejlblankt ud som alt andet og det så nærmest ud som om det lå i læ for vind og den kraftige middags- og tidlige eftermiddagssol, jeg besluttede mig for at det var nødt til at blive EXPLORED. Jeg tog først Cascades liften op og bevægede mig over imod stoleliften Portette og efterfølgende kabineliften Thorens  helt til toppen, herfra var det bare på med skiene og med lidt far og en konsekvent venstredrejning fik jeg arbejdet mig væk fra pisten og kun ganske få meter ud i offpisten finder jeg til min store overraskelse blød puddersne og ca. 80 meter uberørt offpist. Herfra begynder min udforskning af det lille stykke offpist, der bare er alt hvad jeg har ledt efter, jeg har det hele for mig selv, og kun 20-30 meter fra pisten!

Det første run var fantastisk, jeg kørte forsigtigt og lavede 2 hårde opbremsninger for at se hvordan sneen ville tage imod mig. Det så fint ud og jeg havde et run i blød pudder selv efter nogle dage uden ny sne og varmt vejr om dagen, en euforisk oplevelse der måtte gentages, men, som det er, og var, med så meget andet, så ville mere have mere. Denne gang bevægede jeg mig lidt længere væk fra pisten, måske 50 meter, mere skulle der ikke til. Jeg bevægede mig kun cirka 20 meter længere end det forrige run og jeg faldt pludselig ned i en lomme. Lige pludselig befandt jeg mig på ryggen med skiene i vejret og med hovedet 50 cm under overfladen af sneen, men endnu en gang heldig at sneen ikke faldt sammen og dækkede mig til. Jeg fik famlet mig op igen og kom på benene og slap afsted med skrækken, jeg forsøgte igen at tjekke om sneen ville skride under mig ved at lave to hårde sving, endnu en gang så det ud til at det ville holde. Jeg satte i gang igen og lige i det sekund jeg satte skistavene i sneen og mine ski vendte spidserne nedad, fulgtes jeg og et 30 – 40 centimeter snelag ad.

En lavine fik mig

Lavinen væltede mig omkuld og jeg skreg i vilden sky, lavinen varede ikke mange sekunder, men føltes som timer da jeg blev revet de næsten hundrede meter ned af bjergsiden uden nogen former for kontrol! Jeg var bange og jeg skreg, og jeg tror også at jeg græd for jeg vidste hvad der var ved at ske. Jeg lå i en lavine og rutsjede nu ned imod en fordybning, nok det værste jeg kunne forestille mig, for jeg kunne se at sneen begyndte at hobe sig op nede i fordybningen. På trods af min dumdristighed og mit tilsyneladende uoprindelige held blev jeg ikke slynget rundt i lavinen men formåede dog at holde mig stabilt og med hovedet over sneen, dog stadig med frygt for hvad resultatet ville blive når det hele endelig ville ligge stille.

Jeg nåede bunden af den side jeg havde forsøgt at køre ned af på ski, men til min skrækkelige oplevelse blev revet ned af med en lavine, og jeg mærkede hvordan sneen foran mig stille og roligt stoppede med at bevæge sig fremad, men nu tilbage imod mig, og hvordan sneen bag mig fortsatte frem imod mig og på den måde mærkede en pressen fra begge sider. Jeg tænkte at nu var det slut og jeg tænkte på familie og venner og alle dem som jeg havde kært, jeg var virkelig bange og troede jeg skulle opleve noget af det værste jeg overhovedet kunne forestille mig.

Men af uransagelige årsager havde jeg befundet mig på noget sne der måske alligevel var hardpacked og jeg havde derfor nærmest surfet ned af siden på en klump af sne og is, og derfor kun endt med at have fået begravet skiene, og benene til op omkring låret samt ryggen og delvist armene plus lidt af torso. Endnu en gang så heldig som man kunne være, kunne jeg bare rejse mig råbe ”F***”af fulde lungers kraft, og skynde mig væk derfra. I sekunderne hvor jeg befandt mig i lavinen mærkede jeg det ikke men kort efter da jeg atter befandt mig på sikker grund kunne jeg mærke hvordan adrenalinen pumpede rundt i kroppen og jeg var lykkelig og knust, jeg var ovenpå og jeg var fuldstændig ude af mig selv. Min første tanke var at jeg måtte op igen og se hvad det var der var sket, jeg måtte hen og se hvad det var der var gået galt og jeg måtte se hvad det var jeg ikke havde set… for det var en oplevelse der for alt i verden ikke måtte gentage sig!

Jeg tog kabineliften Thorens op igen og da jeg genkendte området og kunne se lavineresterne, skyndte jeg mig at få taget et billede af området hvor jeg for kun få minutter siden havde troet at det skulle være mine sidste minutter. I det jeg tog billedet ramte det mig for alvor og jeg begyndte virkelig at hakke på mig selv for ikke at have set alt det der var galt med det run, men nu havde jeg billedet til evig påmindelse, både til at huske på nogle af de ting man skal være opmærksom på når man begiver sig ud i offpist, og for at minde mig om den fare der altid ville kunne være ved offpist skiing.

Efter lavinen -et tilbageblik

Når jeg ser på billedet i dag ser jeg alle de fejl jeg begik, og de startede allerede ved at jeg for det første valgte at køre offpist ALENE! det næste man ville se, er at det er læsiden i forhold til vind, og derfor at jeg fandt den bløde sne, sneen var fyget derhen, yderligere vælger jeg at ignorere den ”naturlige fælde”, altså at løbet ender ned i en fordybning samt at der i hvert fald også var en hældningsgrad i lavinehotspottet (ca. 28⁰ til 45⁰ grader, og sidst men ikke mindst havde jeg heller ingen reel viden om snelagenes opbygning, alt sammen fejl der så nemt kunne have været undgået, hvis bare jeg havde været opmærksom og husket på noget af det basale:

  • – Kør så vidt muligt sydvendte bjergsider (56% af laviner falder på NV/NØ sider).
  • – Vær opmærksom på vinden. Vind kan flytte store mængder sne.
  • – Vær opmærksom på sneforholdene og mængden af nysne.
  • – Kør aldrig alene.
  • – Det nytter ikke noget at du har det nødvendige lavine udstyr, hvis ikke dem du køre med har det.
  • – Kør ikke over niveau, det kan nemt gå galt når du bevæger dig uden for skiområdets grænser.

*Dette er hverken reklame for eller i samarbejde med kbyg.org*

! Til enhver der måtte ønske eller elske at stå på ski og køre offpist, lige som jeg. Til dig anbefaler jeg på det kraftigste at man gennemgår det gratis onlinekursus Know Before You Gokbyg.org !

*Dette kursus kvalificerer dig ikke til nogen former for viderformidling eller undervisning. Kun til at hjælpe dig selv og dine tour-makkere til at være mere sikre i lavineområder*

XPLORE sikkert –XPLORERS

2 kommentarer til “Fanget i en lavine! – Val Thorens – “Les 3 vallées””

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Shopping Cart